Stress behandling med kinesiologi

Kan kinesiologi hjælpe i forhold til stress?

Ja, kinesiologien har hjulpet mange mennesker, der har oplevet stress.
Med kinesiologien skabes der balance i dit energisystem, det kan være meridianbanerne eller dit chakrasystem. Jeg bruger muskeltesten, det taler med kroppen og dine celler, din krop ved godt, hvad der skal til, for at du oplever balance, harmoni og healing

Alternativ behandling af stress

På mine klinikker i Kerteminde og Odense, arbejder jeg ud over kinesiologi, også med andre former for alternativ behandling af stress, såsom homøopati, øreakupunktur, Bachs blomstermedicin og Reiki healing.
Alt efter dine behov og ønsker, kan dette anvendes i behandlingen.

Ring til mig, Tlf.  25 77 48 47, hvis du ønsker at høre nærmere eller træffe en aftale om behandling.

Hvad er stress?

Stress er kroppens reaktion, når vi føler os under pres eller truet.

Det er fuldkommen normalt at føle stress når man er i en situation, som man ikke føler, man kan styre eller kontrollere.

Når vi oplever stress, kan det for eksempel være:

Når du har masser af ansvar, som du kæmper med at styre.
Eller påtager dig et ansvar, der ikke er dit.

Det kan være, at du eller din familie går igennem en svær tid, såsom sorg, skilsmisse, flytning, problemer på arbejdet eller økonomiske problemer.

Stress kommer ofte, hvis du ikke lever i nuet, det handler om at slippe fortiden, ikke være i fremtiden, men være i nuet.

Der er aldrig noget, der er sket i fortiden og heller ikke i fremtiden, det er altid sket i nuet.

Derfor skal man lære at være i nuet, mærke om alt er som det skal være lige nu, og finde fred.

Hvornår er stress et problem?

Nogle gange kan en lille mængde stress hjælpe os til at udføre opgaver og føle os mere energiske. Men stress kan blive et problem, når den varer længe eller er meget intens.
I nogle tilfælde kan stress påvirke vores fysiske og mentale sundhed.

Det giver altid mening at prøve at stoppe op og mærke efter, hvordan du egentlig har det.

Akut eller kronisk stress

Akut Stress

Akut stress sker oftest inden for et par minutter til et par timer efter en begivenhed har fundet sted.

Akut stress varer i en kort periode, normalt mindre end et par uger og kan føles meget intens.
Akut stress vil ofte optræde efter en oprørende og/eller uventet begivenhed.

Det kan for eksempel være et pludseligt dødsfald, trafikuheld, overfald eller andre oplevelser, der har føltes voldsomme og måske uden for din kontrol.

Kronisk stress

Kronisk stress varer i en længere periode eller bliver ved med at vende tilbage.
Du kan opleve dette, hvis du er under meget pres meget af tiden.

Du kan også føle kronisk stress, hvis din hverdag er vanskelig, for eksempel hvis du har et psykisk belastende arbejde, familieproblemer, det kan være med ægtefæller, et problemfyldt samliv.Hvis dit barn mistrives, eller en anstrengt økonomi.

Er stress et psykisk problem? – eller en sygdom?

Stress betragtes normalt ikke som et psykisk problem eller en sygdom i sig selv.

Men kronisk stress kan påvirke dit psykiske og mentale helbred negativt på flere måder.

Stress kan forårsage psykiske problemer. Og stress kan gøre eksisterende problemer værre. For eksempel, hvis du oplever en masse stress, kan dette føre til, at du udvikler fysiske og psykiske problemer, såsom angst, depression, tankemylder, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme.

En traumatisk periode med stress kan føre til posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Omvendt kan psykiske problemer være årsag til stress.
Det kan være stressende at håndtere de daglige symptomer på dit psykiske problem.
Du kan også føle dig stresset over at skulle holde styr på medicin, læge-aftaler eller andre behandlinger.
At skulle til møder omkring din situation, arbejde og økonomi, kan også føles voldsomt stressende.

Hvis du bruger euforiserende stoffer eller alkohol for at håndtere din stress, kan det også påvirke din mentale sundhed negativt og forårsage yderligere stress.

Tegn og symptomer på stress

Stress kan påvirke vores følelser, vores krop og hvordan vi opfører os, på mange forskellige måder. Nogle gange, når vi er stressede, kan vi måske fortælle det med det samme. Men på andre tidspunkter fortsætter vi måske uden at genkende tegnene.

Det er ofte ens omgivelser, der ser, at vi er stressede. Den der har stressen er ofte den sidste til at erkende det, derfor kan det være en hjælp at lytte til dine nærmeste.

Følelsesmæssige tegn på stress

Hvis du lider af stress, kan du opleve:

• Irritabilitet, vrede, utålmodighed eller ligegyldighed.
• At være overvældet eller overbebyrdet
• Angst, nervøsitet eller at du føler dig bange
• At dine tanker køre i ring  og du ikke kan lukke ned for dem (Tankemylder)
• Depression
• Manglende lyst til livet
• Du har mistet din sans for humor
• Frygt
• Bekymring eller anspændthed
• At føle dig forsømt eller ensom
• At andre psykiske problemer bliver værre

Nogle mennesker, der oplever alvorlig stress, kan have selvmordstanker. Det vil naturligvis opleves meget foruroligende.

Hvis du føler dig ude af stand til at tage varer på dig selv, eller ikke ønsker at være her på jorden, er det en nødsituation, du bør tage meget alvorligt og reagerer på – ved at søge hjælp, omgående!

Fysiske tegn på stress

De stresshormoner, som vores krop producerer for at reagere på pressede situationer, kan give mange fysiske symptomer. Disse symptomer kan f.eks være:

• Åndedrætsbesvær
• Angstanfald
• Sløret syn eller ømme øjne
• Søvnproblemer
• Svimmelhed og besvimelse
• Kvalme
• Træthed
• Hårtab
• Muskelsmerter og hovedpine
• Brystsmerter og højt blodtryk
• Fordøjelsesbesvær eller halsbrand
• Forstoppelse eller diarré
• Pludselig vægtøgning eller vægttab
• Udvikling af udslæt eller kløende hud
• At du sveder unormalt meget
• Ændringer i din menstruation eller menstruationscyklus
• At eksisterende fysiske helbredsproblemer bliver værre

Hvis du oplever høje niveauer af stress, kan disse fysiske effekter blive værre.
Det kan også ske, hvis du oplever stress over en længere periode.

I nogle tilfælde kan stress forårsage mere alvorlige eller langvarige fysiske helbredsproblemer, f.eks. udbrændthed.

Hvordan kan stress påvirke dit adfærd?

Hvis du føler dig stresset, kan det få dig til:

• Have svært ved at træffe beslutninger
• Manglende evne til koncentrere sig
• Svært ved at huske ting
• At bekymre dig konstant, eller have en følelser af frygt
• Du reagerer aggressivt på andre. Snerrer måske af dem uden at tænke over det.
• Bider negle
• Klør din hud ofte
• Skærer tænder eller spænder kæben sammen
• Oplever seksuelle problemer, såsom at miste interessen for sex eller være ude af stand til at nyde sex,  impotens kan også være en følgevirkning af stress.
• Spiser for lidt -eller for meget
• Ryger, bruger stoffer, eller drikker mere alkohol end du plejer
• Er evig rastløs, som om du har svært ved at sidde stille eller finde ro
• Græder eller har let til tåre
• Har et højt forbrug, f.eks shopper for meget
• Træner ikke så meget, som du plejer, – eller motionere overdrevent
• Trækker dig i forhold til  mennesker omkring dig

Årsager til stress

Mange ting kan forårsage stress. Du kan føle dig stresset på grund af en stor begivenhed eller situation i dit liv.
Eller det kan være en opbygning af en masse mindre ting der påvirker dig.

Dette kan gøre det sværere for dig at identificere, hvad der får dig til at føle dig stresset, eller at forklare det til andre mennesker.

Du kan opleve stress, hvis du:

• Føler dig under meget pres
• Stå over for store forandringer i dit liv
• Er bekymret for noget
• Har ikke meget eller nogen kontrol over resultatet af en situation
• Have eller taget et ansvar, som du finder overvældende, eller som ikke er dit
• Har ikke nok arbejde, aktiviteter eller forandringer i dit liv
• Oplev diskrimination, had eller misbrug
• Går igennem en periode med usikkerhed

Stressende livsbegivenheder, som set hver for sig kan virke mindre betydningsfulde, kan tilsammen have en reel indflydelse på dit mentale helbred.
Hvor stresset du føler dig i forskellige situationer kan afhænge af faktorer som:

Hvordan du føler dig tilpas i visse typer af situationer

Hvad går du ellers igennem på det tidspunkt

Dine tidligere oplevelser, og hvordan disse påvirker, den måde, du tænker om dig selv

De ressourcer, du har til rådighed, såsom tid og penge

Hvor meget ​​støtte du har fra andre mennesker

Nogle situationer, der overhovedet ikke generer dig, kan forårsage en masse stress hos en anden.
Det skyldes, at vi alle er påvirket af forskellige tidligere oplevelser.
Vi har også forskellige niveauer af støtte og måder at håndtere stress på.

Visse begivenheder kan også få dig til at føle dig stresset nogle gange, men ikke hver gang.

Hvis du for eksempel går på indkøb efter mad med nok tid og penge, føler du dig måske ikke stresset. Men du kan føle dig stresset, hvis du har mange andre ting at lave, har et stramt budget eller skal købe mad til en stor begivenhed.

Hvilke situationer kan udløse stress?

Mange ting kan forårsage stress på forskellige områder af vores liv.
Disse kan omfatte:

På det personlige plan

• Sygdom eller skade
• Graviditet og at blive forælder
• Infertilitet og problemer med at få børn
• Sorg
• At opleve misbrug eller at blive misbrugt.
• Oplever kriminalitet og retssystemet, såsom at blive anholdt, komme i retten eller skulle vidne.
• Organisering af en kompliceret begivenhed, såsom en ferie
• Daglige opgaver, såsom huslige pligter eller at tage offentlig transport

Venner og familie

• At blive gift eller indgå partnerskab, eller flytte sammen med en partner
• Går igennem et brud eller bliver skilt
• Svære forhold til forældre, søskende, venner eller børn

Beskæftigelse og studier

• At miste dit job
• Langtidsarbejdsløshed
• Går på pension
• Eksamener og deadlines
• Svære situationer eller problemer med kollegaer på arbejdet
• Starter i et nyt job

Boligproblemer

• Dårlige levevilkår, manglende tryghed eller hjemløshed
• At skulle flytte bolig
• Problemer med naboer

Penge og økonomi

• At leve i fattigdom
• Håndtering af gæld
• Problemer med at få et budget til at hænge sammen

Sociale faktorer

• At have dårlig adgang til tjenester såsom lægehjælp, grønne områder, indkøb eller offentlig transport
• At leve gennem en stressende national eller global begivenhed, som coronavirus-pandemien
• Oplever stigmatisering eller diskrimination, herunder racisme, homofobi, bifobi eller transfobi

Kan glædelige begivenheder forårsage stress?

Nogle af disse situationer opfattes ofte som lykkelige begivenheder. For eksempel kan du føle, at du forventes at være glad eller begejstret for at blive gift eller få en baby.

Men disse begivenheder kan bringe store forandringer, og du kan opleve nye eller usædvanlige krav.
Så de kan stadig føle sig meget stressede.
Dette kan være svært at håndtere, især hvis du også føler dig presset til at være positiv.

Hvordan håndterer man stress?

At være forberedt på perioder med stress kan gøre det lettere at komme igennem dem.
At vide, hvordan man håndterer sit velvære, kan hjælpe en med at komme sig efter en stressende begivenhed.
Nogle kalder evnen til at håndtere stress og stressede situationer, “robusthed”
Der findes mennesker der tilsyneladende tager alt med ophøjet ro – eller total ligegyldighed.

Hvis du læser dette, er du nok ikke en af dem – og det er OK.

Det ændrer dog ikke på, at det er nyttigt at lære sig selv at kende og vide hvilke situationer man skal undgå og hvad man kan gøre, hvis det er svært.

Der er ting, vi kan prøve for at opbygge vores modstandsdygtighed mod stress.
Men der er også faktorer, der kan gøre det sværere at være modstandsdygtig, såsom at opleve diskrimination eller manglende støtte og forståelse.

Barrierer for modstandskraft

Begrebet “psykologisk resiliens” – eller blot “resiliens” – er et udtryk for ens evne til at “håndtere stress” og kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker.
Psykologisk resiliens, kan også beskrives som en modstandskraft i psykisk krævende situationer.
Det er ikke en medfødt evne – og folk har ganske forskellig opfattelse af, hvornår og hvordan de føler stress, og hvordan de reagerer på det.
Nogle mennesker tror måske, at vores reaktion på stress er noget, som vi alle nemt kan kontrollere. Men det er ikke sandt.
Der er nogle årsager til stress, som er uden for vores egen kontrol.
-Og nogle måder at håndtere stress på og opbygge modstandskraft, er ikke altid tilgængelige for os alle.

Det gør det meget personligt at håndtere stress – det kan være sværere for nogle af os end for andre. Det kan også hænge sammen med, hvad du tidligere har været udsat for, det kan være i din barndom, der kan være traumer, der ikke er bearbejdet, et traume er, når du har været i en situation, der er uventet, du har følt dig isolere, det har være dramatisk og du har haft en 0- strategi løsning.

Det kaldes for et traume og det lagrer sig i din krop og dine celler.

Her kan kinesiologien være med til at skabe overblik, finde årsagen og dermed skabe balance i dit energisystem. Så når du næste gang står i en lignende situation, vil du ikke blive stresset.

Nogle årsager, der kan gøre det sværere at håndtere stress, kan være:

•  At have en langvarig fysisk helbredsproblem
• Have et psykisk problem
• Bor langt væk fra familie eller venner, eller have et  kompliceret forhold til dem
• At opleve ensomhed
• Dårlig økonomi og bekymringer om penge, f.eks. gæld eller problemer med at betale ydelser.
• At være enlig forælder
• At have bolig af dårlig kvalitet
• Manglende sikkerhed og beskyttelse, såsom at bo i områder med megen uro og støj.

Forskning viser, at det er lettere at udvikle modstandskraft, hvis vi ikke står over for disse udfordringer. Men mange af disse ting kan være svære eller umulige at ændre, i alle fald på kort sigt.

Husk: Hvis du står over for disse udfordringer, er det ikke din skyld. Og det er ikke op til dig selv at fjerne dem. Det er en årsag og ofte har man brug for hjælp til at finde den. Der kan kinesiologien og muskeltesten være en god måde at fjerne dem og skabe harmoni.

Tips til at håndtere stress

Nedenfor er nogle tips, du kan prøve for at hjælpe dig med at håndtere stress og opbygge din modstandskraft.
At prøve disse ideer vil ikke få al stress i dit liv til at forsvinde med et trylleslag. Men de kan måske gøre det lettere for dig, at komme igennem stressede situationer.

Pas på dig selv
At passe på dit velvære kan hjælpe dig til at føle dig bedre i stand til at håndtere stress. Forskellige ting vil fungere for forskellige mennesker, men disse er nogle ideer, du kan prøve:

Vær sød ved dig selv.
Lær at tale pænt til dig selv.
At lære at være venligere mod dig selv kan hjælpe med, hvordan du har det i forskellige situationer.
Prøv at tage pauser i din hverdag, til ting, du nyder. Og beløn dig selv for dine præstationer, selvom de virker små.
Skab glæde, glæde healer.
Kærlighed, glæde og taknemmelighed går hånd i hånd.
Bliv opmærksom på at være taknemmelig over det nære og små ting i livet.

Prøv at finde tid til at slappe af.
Dette kan føles svært, hvis du ikke kan gøre noget for at stoppe en situation, der gør dig stresset. Men hvis du kan tillade dig selv en kort pause, kan dette hjælpe med, hvordan du har det.
Udvikl dine interesser og hobbyer. At bruge tid på ting, du nyder, kan hjælpe dig med at distrahere dig fra en stressende situation. Hvis stress får dig til at føle dig ensom eller isoleret, kan fælles hobbyer også være en god måde at møde nye mennesker på.

Brug tid i naturen.
Dette kan hjælpe med at reducere stress og forbedre dit velvære.
Du kan prøve at gå en tur i et grønt område, passe indendørs planter eller tilbringe tid med dyr.

Pas på dit fysiske helbred.
At få nok søvn, holde sig fysisk aktiv og spise en afbalanceret kost kan gøre stress nemmere at håndtere. Stress kan nogle gange gøre disse ting svære at passe på. Men selv små ændringer kan gøre en stor forskel.

Et godt råd vil være, hvis du føler dig stresset, vær god mod dig selv, alt starter med dig.

Prøv at bygge et netværk af folk der forstår din situation – eller ønsker at gøre det.

Forskning viser, at et godt netværk kan være med til at opbygge modstandskraft og gøre stress nemmere at håndtere. -Og man lever længere med et godt netværk.
Støtte fra mennesker, du stoler på, kan gøre stressede situationer nemmere at håndtere.

Denne støtte kan omfatte:

Venner og familie.
Nogle gange kan det gøre en stor forskel at fortælle folk tæt på dig, hvordan du har det. De kan måske hjælpe med nogle af de ting, der giver dig stress.

Støtte på arbejdet.
Det kan for eksempel være fra din leder, personaleafdeling (HR), eller tillidsrepræsentant.
Dit velvære er vigtigt, og ansvarlige arbejdsgivere bør tage det alvorligt.
Hvis du er bekymret for, at din arbejdsplads måske ikke er støttende, vil din fagforening ofte kunne hjælpe dig med information om arbejdsrelateret stress

Support på dit undervisningssted.
Det kan for eksempel være fra dine undervisere, eller studenterforening.

Støtte fra andre med samme problemer
Hvis du har det svært, kan det hjælpe at tale med folk, der har lignende følelser eller oplevelser.
Dette kan være ansigt til ansigt i en støttegruppe eller gennem et online fællesskab.

Hjernen er som en motor; hvis du kører den for varm hele dagen, hver dag uden at tjekke olie og vand, går den i stykker.

Identificer hvad der udløser din stress
At finde ud af, hvad der kan udløse stress, kan hjælpe dig med at forberede dig på det.
Selvom du ikke kan undgå disse situationer, kan det hjælpe dig med at være forberedt.
At vide, hvad du kan og ikke kan ændre, kan hjælpe dig med at finde den bedste måde at håndtere stress på.

Brug lidt tid på at tænke over situationer, der kan få dig til at føle dig stresset. Du kan gøre dette på egen hånd eller sammen med en, du stoler på.

Du kunne overveje:

Situationer, der ofte dukker op, og som du bekymrer dig om, såsom at betale en regning eller deltage i en aftale.

Engangs begivenheder, som du tænker meget på, som at flytte hjem – eller hjemmefra, eller tage en eksamen eller prøve.

Igangværende stressende begivenheder, som  diskrimination, eller blive disrespekteret og nedgjort.

Noget, du er bekymret for, skal ske igen, såsom at gå tilbage til et sted eller en person, der hvor du har haft en dårlig oplevelse.

At reflektere over disse ting kan nogle gange være anstrengende og svære.
Hvis du får det værre ved at huske eller tale om disse oplevelser, kan du stoppe.

Hvis du befinder dig et sted, du føler dig fysisk tryg – og sammen med en person du er tryg ved, kan du måske skubbe grænsen for, hvad du magter at tænke på og tale om.

D​et er meget vigtigt at anerkende sine egne følelser. Du er god nok og gør det godt nok.

Du skal ikke præstere, for at være god nok.
Vær ærlig med, hvordan du har det. Hvis du ikke er tilfreds i en situation, er det okay at forlade den. Det er også okay at bede om hjælp.

Organiser din tid

Nogle af os kan føle sig stressede, fordi vi har mange ting at klare i vores liv. I dette tilfælde kan en ændring af måden, vi organiserer vores tid på, hjælpe os til at føle os mere i kontrol.

Hvis du tror, ​​at dette kan hjælpe, kan du:

Prøv at identificere, hvornår du har mest energi, såsom om morgenen eller om aftenen. Hvis du kan, så lav dine vigtigste opgaver omkring det tidspunkt på dagen for at hjælpe dig med at koncentrere dig bedre.

Lav en liste over ting, du skal gøre. Arranger dem i rækkefølge efter vigtighed.
Prøv at fokusere på de mest presserende opgaver først.
Du kan måske finde det nyttigt at lave en tidsplan og planlægge, hvornår du skal bruge tid på hver opgave.

Sæt mindre og nemmere opnåelige mål for dig selv.
Når vi føler os stressede, er det nemt at sætte os store eller urealistiske mål.
Dette kan være for at forsøge at overvinde den situation, der får os til at føle os stressede.
Men ofte kan dette få os til at føle os mere stressede og frustrerede, hvis vi ikke når de mål, vi har sat os.
At sætte mindre, mere opnåelige mål kan hjælpe os til at føle os mere tilfredse og mere i kontrol over dit liv.

Varier dine aktiviteter.
Prøv at balancere kedelige opgaver med mere interessante.
Bland stressende opgaver med dem, du har lettere ved, eller som du kan udføre mere roligt.
Prøv ikke at gøre for meget på én gang.
Hvis du påtager dig for meget, kan du finde det sværere at udføre en enkelt opgave godt.
Dette kan få dig til at føle dig endnu mere stresset.

Vær klar over for andre om, hvad du kan påtage dig.
I nogle situationer er det måske ikke altid muligt at sige nej til ting, eller fortælle folk præcis, hvordan du har det.
-Men hvis du kan, så lad folk vide, om deres krav er urimelige eller urealistiske.

Hold pauser og tag tingene langsomt.
Det kan være svært at gøre dette, når du er stresset. Men det kan hjælpe til at håndtere tingene bedre og komme igennem en stresset situation.

Spørg nogen, om de kan hjælpe.
Du kan for eksempel bede en ven eller et familiemedlem om at hjælpe med nogle af dine daglige opgaver.
Dette kan give dig mere tid til at bruge, på de opgaver, der gør dig stresset.

Tag handling i dit i forhold til dine omgivelser

Nogle gange kan vores stress være forårsaget eller forværret af problemer i vores nære samfund.
At handle mod disse problemer kan hjælpe med, hvordan vi har det i os selv, såvel som at støtte andre.
Når vi er meget stressede, føles disse ting måske ikke mulige. Og når som helst kan de selv føle sig trætte eller stressede. Men hvis du føler dig i stand til at gøre det, kan du prøve:

Søg støtte til at håndterer årsager til din stress
Der kan være forskellige områder i dit liv, som får dig til at føle dig stresset.
Nogle af disse kan føles svære at ændre på egen hånd eller uden støtte og råd om, hvad de skal gøre.

Behandling for stress

Der er ingen reelle behandlinger mod stress.
Men man kan behandle årsager til stress og symptomerne på stress.

Hvis stress forårsager fysiske helbredsproblemer, kan din læge køre nogle tests for at se, hvordan de kan hjælpe med at håndtere symptomerne.

De kan foreslå nogle muligheder for at hjælpe dig med at håndtere din stress, såsom velvære og tips til hvordan du lærer at slappe af.

Medicin
Der er ingen specifik medicin mod stress. Men der er medicin, der kan hjælpe med at reducere eller håndtere nogle af tegnene og symptomerne på stress.

For eksempel kan din læge tilbyde at ordinere:

Sovemedicin eller mindre beroligende midler, hvis du har problemer med at sove

Antidepressiva, hvis du oplever depression eller angst sammen med stress

Medicin til behandling af fysiske symptomer på stress, såsom irritabel tyktarm (IBS) eller forhøjet blodtryk

Inden du beslutter dig for at tage medicin, er det vigtigt at sikre dig, at du har alle de fakta, du behøver for at træffe et informeret valg.

Du bør også gøre det lysende klart for dig selv, brug af medicin eller stimulanser, fjerner ikke årsagen eller årsagerne til din stress! -Uanset om disse, er inden i dig eller rundt om dig.

Samtaleterapi

At tale med en uddannet behandler, kan hjælpe dig med at finde måder at håndtere stress på. Og det kan hjælpe dig til at blive mere bevidst om dine egne tanker og følelser.
Din terapeut kan være behjælpelig at tale med, hvis:

• Du oplever meget stress.
• Du har følt dig stresset i lang tid.
• Dine følelser af stress påvirker dit fysiske eller mentale helbred.

Du kan også finde samtaleterapi nyttig, hvis din stress har forårsaget andre psykiske problemer.

Komplementære og alternative behandlinger

Du kan prøve komplementære og alternative behandlinger der kan være nyttige til behandling af tegn og symptomer på stress. Dette kan f.eks. være

• Kinesiologi
• Akupunktur
• Healing

Kontakt mig på Tlf.  25 77 48 47, hvis du vil have hjælp til din stress.

Du er også velkommen på min klinik i Odense centrum, hvis det passer dig bedre.

Mere om stress.